Filmanmeldelser 2013 – 2014

Søndag den 29. september kl. 17:00

Palme (Palme – älskad och hatad)

PALME_EXT_ARTWORK_20120423

PALME – ÄLSKAD OCH HATAD. Sverige 2012

Instr. og manus: Kristina Lindström, Maud Nycander. Medv.: Olof Palme, Lisbet Palme, Ingvar Carlsson, Carl Bildt. Længde: 109 min.

Kristina Lindströms film om Olof Palme er måske det mest spændende politikerportræt, der nogensinde er lavet på film. Filmen er enestående, fordi den fortæller den komplicerede historie om en af de politikere, der har været mest centrale i opbygningen af det moderne Sverige – og samtidig var han en både politisk og privat meget hemmelighedsfuld og modsætningsfyldt personlighed. Vi får fortalt historien om – og givet et signalement af – det meste af hans liv. Og vi får samtidig en klar forståelse for, hvorfor det uopklarede mord på Olof Palme har udviklet sig til noget nær et nationalt traume.

 

 

Onsdag den 9. oktober kl. 17:00

The Imposter

THE IMPOSTER

THE IMPOSTER. Storbritannien 2012

Instr. Bart Layton. Medv.: Frederic Bourdin, Carey Gibson, Beverly Dollarhide, Charlie Parker. Længde: 95 min.

En sjælden dokumentarfilm med en historie fra det virkelige liv om en svindler, der overfor en familie med held giver sig ud for at være deres barn, der mange år tidligere sporløst forsvandt – skønt de fysiske ligheder med den forsvundne er minimal. Filmen er genremæssigt meget original, idet den bryder grænserne for almindelig dokumentarfilm – men den er spændende og foruroligende med et særegent glimt i øjet, der gør værket absolut seværdigt.

 

 

Søndag den 27. oktober kl. 17:00

Miraklet i Le Havre (Le Havre)

00023761_miraklet-i-le-havre_plakat-dk_360

LE HAVRE, Frankrig 2011

Instr. og manus: Aki Kaurismäki. Medv.: André Wilms, Kati Outinen, Jean-Pierre Darroussin, Blondin Miguel, Elina Salo. Længde: 93 min.

Den finske filmmager Aki Kaurismäki er kommet til Frankrig, Le Havre, og det er der kommet en stor, lille og meget finsk film ud af. Marcel er skopudser på stationen i Le Havre, hvor der ikke er meget at lave – folk går nemlig mest i kondisko. Konen Arletty bliver alvorligt syg, og det ser sort ud. Så møder Marcel en afrikansk flygtningedreng Idrissa, som han bliver nødt til at hjælpe med at komme til England, så han kan blive genforenet med sin mor. Hvordan skal ikke røbes. Filmen er fyldt med sort humor og præcist kort og elegant underspil, som jo er Kaurismäkiskuespillernes kendemærke. Filmen handler egentlig om, hvad gode mennesker kan og bør være for hinanden. Det er en nødvendig og opløftende fabel.

 

 

Onsdag den 6. november kl. 17:00

Terraferma

Terraferma_poster

TERRAFERMA. Italien-Frankrig 2011

Instr.: Emanuele Crialese. Manus: Emanuele Crialese, Vittorio Moroni, Medv.: Filippo Pucillo, Donatella Finocchiaro, Beppe Fiorello, Martina Codecasa. Længde: 88 min.

Emanuele Crialese vender med Terraferma tilbage til Sicilien, nærmere bestemt den lille, undseelige ø Linosa. Øen har stolte fisketraditioner, men da tiderne er trange og fiskene færre end nogensinde før, er det vanskeligt for de hårdtprøvede fiskerfamilier at få mad på bordet. Øens anden indtægtskilde er turismen. En tætknyttet familie forsøger at sadle om fra fiskeri til turisme ved at udleje deres hus til rejsende og dermed sikre sig en bedre fremtid. Men projektet kompliceres voldsomt, da en flok illegale, afrikanske indvandrere strander på øen. Sammenstillingen mellem de ubekymrede turister, de trængte øboere og de forarmede afrikanske flygtninge fremstilles med stor indlevelse. Det er den 47-årige Emanuele Crialeses tredje film om Sicilien. Den udpræget autentisk virkende lokalkolorit gør ikke det almengyldige humanistiske sigte mindre klart i den velfortalte film, hvor det menneskelige drama står lige så stærkt som de sollysende billeder af hav og bjerge.

 

 

Søndag den 24. november kl. 17:00

Kokken (Comme un Chef)

Kokken_plakat

COMME UN CHEF. Frankrig 2012

Instr. og manus: Daniel Cohen Medv.: Jean Reno, Michaël Youn, Raphaëlle Agogué, Julien Boisselier. Længde: 84 min.

Den gamle mesterkok Lagarde på restauranten med de 3 Michelinstjerner er ved at køre træt og får efter restaurantens sleske ejers mening ikke nok nye idéer. Men så dukker den talentfulde Jacky op, og han har både gå-på-modet og de friske nye idéer. De to vidt forskellige kokketyper skal nu sammen skabe noget – nej – ikke mad, men gastronomi, ja vel egentlig kunst. Det er der kommet en meget underholdende og munter fransk folkekomedie ud af. Der er grovkornet satire over alle tidens modestrømninger indenfor gastronomien – ja, især rammer den i Danmark så fejrede molekylære gastronomi med eksempler på retter som håndplukket revlkrat og tissemyrer i eget skum. Ret morsomt. Filmen er ikke noget kunstværk selv, men man er godt underholdt i de 84 minutter den humoristiske sag varer.

 

 

Onsdag den 4. december kl. 17:00

Lore

Lore_plakat

LORE, Tyskland 2012

Instr. og manus: Cate Shortland. Medv.: Saskia Rosendahl, Kai Melina, Nele Trebs, André Fried, Mika Seidel. Længde: 109 min.

Handlingen udspiller sig i Tyskland i 1945 nær 2.verdenskrigs afslutning. Lore ser sig nødsaget til at tage ansvaret for sine fire yngre søskende, da deres naziforældre er taget af de allierede. Børnene ser for første gang den fulde alvor af deres forældres gerninger og står i en håbløs situation, hvor de er ude af stand til at klare sig selv og med udsigt til en sand rædselsrejse, sætter de sig for at krydse et hærget land for at nå frem til deres bedstemors hjem omkring 900 kilometer længere nordpå. På deres rejse møder de den karismatiske, unge Thomas, der viser sig at være jødisk flygtning. Lores verden er splittet mellem håb og had: Hun er både fascineret og bange for den unge mand, men ser sig nødsaget til at stole på ham; en person, der er indbegrebet af alt, hendes forældre har lært hende at frygte og foragte. Det kræver en del af Shortland at få de meget unge skuespillere til i den grad at virke ægte og upolerede, men det lykkes, Saskia Rosendahl er fremragende i titelrollen. Lore viser hvor svært det var for de børn, der voksede op som nazister, men som i sidste ende nok skal blive til rettroende humanister. En stærk og yderst seværdig film.

 

 

Søndag d. 12. januar 2014 kl. 17:00

Footnote  (Hearat Shulayi)

Footnote_plakat

HEARAT SHULAYIM. Israel 2011

Instr. og manus: Joseph Cedar. Medv.: Shlomo Bar-Aba, Lior Ashkenazi, Aliza Rosen, Alma Zack. Længde: 102 min.

En overordentlig vellykket israelsk film,der både fortæller en far-søn-historie, men også om akademisk magtkamp. Historien handler som udgangspunkt om far og søn, der begge er forskere ved det hebraiske universitet i Jerusalem. Faren har lidt nørdet og kompromisløst arbejdet med sit speciale uden for alvor at blive anerkendt, mens sønnen har opnået en popularitet både blandt forskere og den israelske befolkning. Da en prestigefyldt jødisk videnskabspris skal uddeles til sønnen, modtager faren ved en fejl brevet om hæderen. Han bliver lykkelig, og sønnen nægter at oplyse ham om misforståelsen. Det er grundhistorien for en fortælling om intriger og magt i det højeste videnskabelige miljø.

 

 

Onsdag d. 22. januar 2014 kl. 17:00

På grund af udlejerens problemer med de danske undertekster vil filmen ”Crossing the Bridge” blive erstattet af filmen ”Soul Kitchen”. 

Soul Kitchen 

SOUL KITCHEN. Tyskland 2009

Instr. og manus: Fatih Akin. Længde: 99 min.

Uddrag fra filmkatalogets omtale:

”(….) Stedet er forstaden Wilhelmsburg i Hamburg, hvor Zinos, af græsk oprindelse, kæmper for at få sit spisested, ”Soulkitchen”, til at overleve. Og han har meget at kæmpe imod. (… ) Men selv når alting ser sortest ud, dukker gode kræfter op. Den koleriske kok, Shayn, forvandler det platte, tyske schnitzel og pommesfrittes-køkken til et mekka af smagsoplevelser. (…) Der er glimt af Mike Leigh, Fassbinder og vor egen Erik Clausen i denne livsvarme og humoristiske film. (…) Man går glad hjem fra denne film.”

 

 

Søndag d. 2. februar 2014 kl. 17:00

Searching for Sugar Man

Searching-for-sugar-man_plakat

SEARCHING FOR SUGARMAN. Sverige 2012

Instr.: Malik Bendjelloul Medv.: Steve Segerman. Længde: 86 min.

Malik Bendjellouls dokumentar handler om den amerikanske sanger og sangskriver Rodriguez, som gik i glemmebogen i sit hjemland, mens han uafvidende fik enorm succes i apartheidens Sydafrika, hvor han rygtedes død ved selvmord. Der er ikke tale om en klassisk dokumentar, filmen blander musik med drama og suspense, men fastholder som rød tråd efterforskningen af de mange historier, myter og gåder om fabriksarbejderen fra Detroit, der venter så længe på succes, men endelig realiserer sit potentiale med seks udsolgte koncerter i Sydafrika i 1998, efter at hans døtre har opdaget interessen for hans musik ude i den store verden. Filmen vandt juryens pris på Sundance-festivalen, men der er siden rejst spørgsmålstegn ved dens grundpostulat om den oversete musiker. Fra 1979-81 var Rodriguez et stort hit i Australien og New Zealand med mange solgte plader og store koncertarrangementer. Om man synes, det rokker noget ved filmens kvalitet, er op til beskueren. Musikken fejler i hvert fald ikke noget.

 

 

Onsdag d. 19. februar 2014  kl. 17:00

VOLCANO  (Eldfjall)

Volcano_plakat

ELDFJALL. Island 2011

Instr. og manus: Rúnar Rúnarsson. Medv.: Theódór Júlíusson, Margrét Helga Jóhannsdóttir, Þorsteinn Bachmann, Elma Lisa Gunnarsdóttir. Længde: 93 min.

Efter 37 år ansat som pedel bliver Hannes pensioneret, og tilværelsen tegner ikke til at blive let for den gnavne og ensomme person. Selvom han har både børn og børnebørn, der kunne forsøde hans alderdom og pensionisttilværelse, er han dybt ensom. Men da konen Anna får et slagtilfælde, og han beslutter sig for at tage sig af hende hjemme, bliver livet med eet helt anderledes og får et formål. Volcano er den islandske instruktør Rúnar Rúnarssons debut indenfor spillefilmen efter adskillige prisbelønnede kortfilm. Filmen er både realistisk, som hos Mike Leigh, men også poetisk på sin egen minimalistiske måde. Spillet mellem de to modne mennesker er sublimt, og filmen rummer en usentimental livspoesi om kærlighedens svære valg i slutningen af livet. Den er egentlig bedre end Hanekes film Amour, som har helt samme problematik. Den er enkel, stærk og meget gribende.

 

 

Søndag d. 9. marts 2014 kl. 17:00

TYRANNOSAUR

Tyrannosaur_plakat

TYRANNOSAUR. Storbritannien 2011

Instr. og manus: Paddy Considine. Medv.: Peter Mullan, Olivia Colman, Eddie Marsan, Paul Popplewell. Længde: 91 min.

Paddy Considines debutfilm er en meget vellykket socialrealistisk skildring af en midaldrende enkemand, der lever et ensomt, fattigt og udstødt liv i noget socialt britisk boligbyggeri. Han er imidlertid også en person med en udviklet retfærdighedssans, og han reagerer voldsomt imod dels en fars brutale behandling af sin søn, dels en hyklerisk ægtemands mishandling af sin kone, der driver en kirkelig genbrugsbutik. Den sidste udvikler han et nært venskab med. Den følsomme film er på trods af sit sindige tempo overordentligt engagerende og nærværende.

 

 

Onsdag d. 19. marts 2014 kl. 17:00

CÆSAR SKAL DØ (Cesare deve morire)

Caesar-skal-do_plakat

CESARE DEVE MORIRE. Italien 2012

Instr. og manus: Paolo og Vittorio Taviani. Medv.: Cosimo Rega, Salvatore Striano, Giovanni Arcuri, Antonio Frasca. Længde: 76 min.

I brødrene Tavianis film Cæsar skal dø opfører mordere og tidligere medlemmer af Camorraen skuespillet Julius Cæsar af Shakespeare. Vi er i det topsikrede fængsel Bebibbia udenfor Rom, og de indsatte har ikke svært ved at genkende sig selv i karakterne fra Shakespeares tragedie om tyranni, magt og intriger, forrædderi og had. Filmen vandt i 2012 en guldbjørn i Berlin som bedste dokumentar, men er det fortjent? Ganske vist vises scenerne fra castingen til stykket i fængslet sammen med prøverne i sort hvid, hvorimod selve forestillingen – altså det såkaldte fiktive element – er i farver. Men det er filmens store fortjeneste, at den får fokuseret på det evige forhold mellem fiktion og virkelighed. Nok er det mordere, voldsforbrydere og narkohandlere vi møder i fængslet, afsonende livstidsstraf, men i deres spil i rollerne som Brutus og hans sammensvorne, Cæsar og Markus Antonius, møder vi dem på to scener, deres egen og den iscenesatte, som de ofte ikke kan skelne fra hinanden. En af fangerne Striano siger grædende: “Efter jeg har lært kunsten at kende, er denne celle blevet et fængsel”. På rystende vedkommende vis får vi de store dilemmaer om samvittighed, retfærdighed, ambition, magt og loyalitet præsenteret.

 

NB. Umiddelbart efter den sidste film “Cæsar skal dø” den 19. marts 2014, afholdes Filmklubbens generalforsamling. Bestyrelsen opfordrer medlemmerne til at blive i salen under generalforsamlingen.