Om Filmklubben i Viborg
Filmklubben i Viborg
Vi byder både tidligere og nye medlemmer velkommen til den forestående sæson i Filmklubben i Viborg.
Filmklubben har siden 1968 bestræbt sig på at vise film, som trods gode anmeldelser kun finder vej til et fåtal af landets biografer. Vi håber repertoiret for den nye sæson vil falde i medlemmernes smag.
Filmene er valgt af bestyrelsen, som søger at tage hensyn til, at filmene skal repræsentere forskellige genrer, forskellige lande og temaer inden for det, vi opfatter som kvalitetsfilm, dog efter biografens ønske ikke med over to timers længde
Filmklubben er medlem af Sammenslutningen af danske Filmklubber, som formidler kontakten til udlejningsselskaberne, der stiller filmene til rådighed, når de er ved at være udspillet i biograferne.
Omtalerne i her på siden stammer fra Sammenslutningens katalog, der er en oversigt over de film, der vil være tilgængelige i en sæson.
Med venlig hilsen fra bestyrelsen